Arbejdsmarkedets Mediator Institut
Konflikter mellem organisationer på arbejdsmarkedet, mellem ansatte og ledelse og ansatte imellem løses bedst uden domstole, bål og brand. Redskabet er “mediation” – konfliktløsning .
AP-Mediation er en virksomhed, der bygger på mange års erfaringer i forhandling – nationalt og Internationalt. Erfaringen baserer sig bl.a. dommervirke i Arbejdsretten, medvirken i voldgiftsretter og forhandlinger i og uden for Forligsinstitutionen.
Denne omfattende viden stiller vi til rådighed – ikke alene for organisationer, men også for virksomheder og deres medarbejdere samt HR.
Hensigten er løsning af konflikter på en måde, så de involverede selv får ejerskab til opnået overensstemmelse. Altså, at parterne får bilagt konflikten på en måde, så der ikke bliver tabere. Det handler om win-win, så parterne kan komme videre i fælles forståelse.
AP-Mediation
ANNELISE PEDERSEN OG POUL LUND MONGGAARD VIL SKABE BALANCE I DIT LIV OG DIN SITUATION GENNEM PROFESSIONEL MEDIATION – KONFLIKTLØSNING – HVOR DU SELV ER MED TIL AT SKABE RESULTATET

UNDGÅ AT KRISER OG UOVERENSTEMMELSER UDVIKLER SIG TIL UOVERSTIGELIGE, ØDELÆGGENDE KONFLIKTER.
Mediation er et redskab til, at de involverede parter selv kan skabe deres løsninger og komme videre uden dyre retssager, hvor der normalt altid vil være en taber.
Mediation er WIN-WIN. Det er kommunikation på et menneskeligt plan, hvor det virkelig handler om at få talt ud og skabe en fælles forståelse af problemet/konflikten og løsningen.
Det er det tydeligste eksempel på, at man kan kommunikere sig til resultater, som er gavnlige og skaber ligeværdighed for de involverede parter.
Meditiationen kræver, at der mellem de parter, som er involveret i konflikten, er enighed om at søge deres uoverenstemmelse bilagt ved mediation.
HVOR ER DU PÅ KONFLIKTTRAPPEN….
AP Mediation kan hjælpe dig sikkert ned ad trappen

Meditiationen kan gennemføres over et eller flere møder og vil normalt være opdelt på seks faser:
Fase 1: Mediator (mediatorerne) byder velkommen og beskriver baggrunden for mødet. Det understreges, at mødet er baseret på parternes frivillighed og intentionen om at opnå et resultat.
Fase 2: Parterne får lejlighed til at fortælle deres egen version om baggrunden for konflikten.
Fase 3: Her formulerer parterne i fællesskab kernen i det problem, der skal løses. De skaber en fælles problemformulering.
Fase 4: Under mediators guidning formulerer parterne under en slags brain-storming løsningsmulighederne.
Fase 5: I denne fase forhandler parterne om løsningen.
Fase 6: Der formuleres en aftale om konfliktens løsning, som mediator skriver ned og undervejs får parternes accept af, indtil der er en endelig formulering, parterne kan underskrive.
Forud for mediationen vil mediator danne sig et skøn om konflikten, og om hvor tilspidset den er – hvor befinder vi os på konflikttrappen. Mediator vil forklare forløbet og skabe sig et tillidsfuldt forhold til konfliktens parter og vil møde dem uden fordomme til mediationen. Her skal ikke være tabere – kun vindere.
Hvor længe varer det: En dag, som kan deles op over flere møder, hvis det skønnes formålstjenligt. Er længere tid påkrævet, vil det være muligt.
Pris: Jfr. Danske Mediatoradvokater, www.mediatoradvokater.dk

